Du kan stadig nå at tilmelde dig årets avlerudflugt
Glæd jer til årets avlerudflugt!Årets avlerudflugt afholdes d. 28. juni 2014, og i år skal vi besøge 2 rigtig spændende avlere - nemlig Linda Falensteen og Martin Strande, og Maja Guldborg og Mads Mejnertsen! Turen starter kl. 12, hos Linda Falensteen og Martin Strande, (Lillemosevej 9, 2640 Hedehusene) hvor vi skal se 6 føl af spændende afstamninger. Blandt andet skal vi se føl efter Franziskus, Charmeur og Sezuan. Linda og Martin har lavet et utal af dejlige afkom, som altid står forrest til årets følskuer. I 2012 havde de blandt andet både det bedste- og det næstebedste hoppeføl i Region 1. Nemlig Fredensdals Vienna efter Bretton Woods og Fredendals Devine efter Fürstenball. Begge naturligvis udtaget til eliteskuet. Ligeledes har de lavet hingsten Fredensdals Fountain, som i 2013 blev udtaget til hingstekåring i Herning, og i 2014 bestod han 35 dages testen.Herefter går turen til Haslev, hvor vi skal besøge Maja Guldborg og Mads Mejnertsen. (Præstemark 6, 4690 Haslev) Maja og Mads venter også 6 super spændende føl efter Sir Donnerhall - Negro - Sandro King - Apache - Charmeur og Zezuan, som vi glæder os meget til at se. Dette avlerpar er også særdeles kendte avlere, hvis afkom altid er med helt fremme. Blandt andet har de lavet RDH hoppen Divya Prydsholm, som til unghestechampionatet i 2011 modtog Hestens Værns medalje, som gladeste hest. I 2010 havde de Region 2's 2. bedste hoppeføl Dreamy efter Connery. Ligeledes har de avlet hingsten Sandro Magic, som bestod sin 35 dages test i 2012.Herefter slutter vi af med noget lækker mad og hygge. Menuen står på helstegt pattegris med tilbehør, og slutter af med kaffe og te. Der er mulighed for at købe øl, vand og vin. Prisen for hele arrangementet er kun 180 kr. pr deltager. Vi glæder os meget til en fantastisk dejlig dag, med en masse dejlige heste, god mad og hygge.Tilmelding til Poul-Erik Simonsen, på mail stald-lillevang@mail.dk eller telefon 21236034. Sidste tilmelding er d. 13 juni. Betalingen skal ske til reg nr. 6150, konto nr. 1065397 - angiv venligst følgende: avlerudflugt, navn og antal deltagere. Tilmeldingen er ikke gældende før vi har modtaget betalingen.